For de unge

Eksistensforvirring

Teneageårene kan være hårde og svære at komme igennem, og som ung skal identiteten udvikles og stå sin prøve,  imens du forsøger at få styr på rodet i hovedet.

Identitet handler om, hvordan vi opfatter os selv i forhold til andre mennesker.
Et menneskes identitet opstår i samspil med andre mennesker. Din personlige identitet bliver i lige så høj grad formet af de begivenheder og oplevelser, du gør dig gennem hele livet, og både samfund, forældre/familie og venner og netværk er med til at påvirke din identitet. På den måde er din identitet ikke en fast størrelse, men udvikler sig hele tiden. Man siger derfor også, at vi er med til at skabe en fortælling om os selv og vores liv. Vi bliver altså til som hovedperson i en fortælling, der aldrig bliver helt færdig.

Vi bestemmer dog ikke altid helt selv, hvem vi vil være, for vi bliver også nogen gange fastlåst i forskellige roller og det er ikke dem alle vi bryder os om.

Hvem er jeg?
Usikkerhed, ensomhed, angst kan fylde så meget, at livet gør ondt.
Lad os stå sammen og arbejde på at finde din styrke og opbygge selvværd og livsglæde.